Bestyrelsesprofil
Theresa Kepp, Østjylland, 44 år , gift og mor til 3
Strategisk og ledelsesmæssig tyngde og erfaring, innovation og nye forretningsgange.
Jeg er engageret, visionær og optaget af at selskaber skaber værdi gennem samarbejdsdrevet innovation. Det handler om ledelse og ikke mindst om ledelse af ledere.
Jeg vil bidrage til at identificere vækst- og forretningspotentiale, og mit perspektiv i bestyrelsen vil være de innovative muligheder – med et udefra- og et oppefra-perspektiv.
Jeg har en analytisk tilgang til, hvordan virksomheder kan arbejde med strategiudvikling og -implementering på en cirkulær og værdiskabende måde. Strategi er intet værd, hvis ikke den kommer ud og lever i organisationen.
Jeg vil altid stille de spørgsmål, der sikrer, at strategien er både visionær og operationalisérbar.
- Mange års ledelsesmæssig erfaring fra den offentlige sektor med budget- og økonomiansvar, fokus på organisations- og ledelsesudvikling, strategiudvikling samt ledelse af ledere
- Erfaring fra social- og sundhedsområdet, som er et bredt ansvarsområde reguleret af forskellige lovkomplekser med politisk bevågenhed og skiftende diskurser og samfundsagendaer.
Uddannelser
- Akkrediteret bestyrelsesuddannelse, Aarhus Erhvervsakademi 2022
- Essens Yoga uddannelsen ved Nikoline Camille, 2022
- Master i offentlig ledelse, Aarhus Universitet 2017
- Professionsbachelor som socialrådgiver, VIA University College i Aarhus 2005
Bestyrelser
- Bestyrelsesmedlem, Dagtilbud, Odder Kommune
- Bestyrelsesmedlem, Frit Forum
- Forperson, Red barnets Ungdom i Aarhus
- Medlem af AROS ABOARD
Erhvervserfaring
- Virksomhedsleder 2019 – 2023
- Afdelingsleder 2013- 2019
- Projektleder 2013- 2015
- Fagkoordinator 2009- 2013
- Socialrådgiver 2005-2013
Mine bestyrelseskompetencer
-
Strategiudvikling
I forhold til at højne den organisatoriske værdi har jeg erfaringer med at facilitere og lede strategi- og implementeringsprocesser på tværs af fagområder.
-
Forretningsmodeller og partnerskaber
Jeg kan tilføre bestyrelsen navigationsredskaber og forretningsmodeller, hvormed bestyrelsen kan arbejde med partnerskaber og samskabelsesdagsordner.
-
Ledelsessparring
Med baggrund i en mangeårig ledelseserfaring med ansvar for forskellige fagområder, ledelse af ledere, større udviklingsprojekter og stram budgetopfølgning m.m. kan jeg tilbyde ledelsessparring.
-
Samarbejdsdrevet innovation
En stor drivkraft i samarbejdsdrevet innovation og afprøvning af nye forretningsgange.
-
Rekrutterings- og fastholdelsesdagsorden
Jeg har arbejdet med diversitet i rekrutteringsprocesser ved ansættelse af ledere og medarbejdere på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Greb til at øge fastholdelsesgraden og udvikle talenter.
Personlige kompetencer
- Motiveres af strategisk og udviklingsorienteret arbejde.
- Agerer roligt i håndtering af dilemmaer med høj kompleksitet og paradokser.
- Skaber udsyn, styrker sammenhængskraften og identificerer ny viden, ved at være nysgerrig på de øvrige medlemmers perspektiver.
- Er visionær, energiskabende og vedholdende i mit bidrag til bestyrelsessamarbejdet med fokus på, hvad der skal til for at drive virksomheden fremad.
Udtalelser
Fra tidligere medarbejdere og samarbejdspartnere
Sektionsleder Sundhedsplejen
Projektleder og spæd- og småbørnspsykolog
Cand. psych. aut. specialist & supervisor
Sektionsleder Sundhedsplejen
I perioden april 21 til juni 22 har jeg som afdelingsleder i et tværfagligt ledelsesteam refereret til Theresa Kepp. Theresa har et personligt og fagligt højt drive. Dette afspejles i hendes ledelsesstil, hvor hun motiverer med afsæt i den enkelte leders styrker og med en nærværende og anerkendende tilgang.
Desuden er hun optaget af det gode arbejdsmiljø, både for medarbejdere og ledere, ved at være inddragende og transparent. På tværs af organisationen har hun et skarpt strategisk blik med prioritering af tværfaglig ledelsesudvikling. Denne foregår blandt andet som ledelsesinternat, hvor Theresa faciliterer processer i en fin balance og kombination af faglige, reflekterende og fysiske yoga øvelser. Dette er medvirkende til at styrke det tværfaglige ledelsesteam og sætte en fælles kurs.
Projektleder og spæd- og småbørnspsykolog
Theresa er visionær inden for spæd- og småbørnsområdet, ikke mindst i forhold til, hvordan vi på tværs af special- og almenområdet kan skabe sammenhængende indsatser for familierne.
Som leder er hun kendetegnet ved at være nysgerrig og engageret i medarbejdernes perspektiver og ideer. Under Theresas ledelse blev jeg modig ift. at tænke nye løsninger sammen med familierne og mine kollegaer – både som behandler og projektleder. Jeg tror dette skyldes Theresas særlige evne til at skabe tryghed og mentalisering – også når ting bøvlede. Det gav tryghed i det tværfaglige samarbejde og hjalp mig til at skabe samme tryghed og mentalisering ude i familierne og altid huske deres perspektiv.
Cand. psych. aut. specialist & supervisor
Theresa er dygtig til at facilitere gode overgange fra det, som vi plejer og til det nye, som vi skal nu. Hun får det nye ført praksisnært ud i virkeligheden.
Theresas tværfaglige kollaborative tilgang og evne til at udvikle og sammentænke ledelse på tværs af fagområder, søjler og niveauer i organisationer er bemærkelsesværdig.
Theresa formår at holde kerneopgaven i centrum for de initiativer, som skal udmøntes i praksis samtidig med, at hun elegant formår at fastholde fokus på og facilitere frigørelse af de centrale potentialer hos både ledere og medarbejdere i kollaborative praksiskompetencer. Hendes evne til at skabe en inkluderende og inspirerende arbejdskultur er tydelig og bidrager til en øget effektivitet og trivsel blandt alle involverede.
Theresa Kepp har en dybtgående forståelse for, hvad det kræver at facilitere reelt kollaborativt samarbejde på alle niveauer i en kompleks organisation, at skabe udvikling og motivere nødvendige forandringer og ledelse på tværs af fagområder. Hendes evne til at realisere potentialer og drive positive forandringer er et kendetegn.
Jeg er overbevist om, at enhver organisation og fagprofessionelle, enhver der skal føle sig tilrette i og har mod og lyst til at udvikle sin lederprofil, vil kunne have stor gavn af hendes ekspertise, færdigheder og engagement.